Familieidræt i Prismen
Familieidræt er stolte af, at vi sammen med hjemmepasserforeningen HJEM Amager nu kan tilbyde familieidræt i dagstimerne for vores medlemmer.
Holdet kan rumme børn og deres forældre i alle aldre (primært aktiviteter for 2-10 år), og vi tilpasser programmet til deltagerne på holdet.
Kan du genkende dig selv i følgende:
- Jeg har fredag formiddag fri til at være sammen med mit barn, og savner at bevæge mig, grine og få kropslige oplevelser med mit/mine børn
- Jeg hjemmepasser 1 eller flere børn, og ønsker at møde andre, der er i samme situation
- Jeg har mulighed for at tage enkelte fredage ud, og jeg vil gerne have en god aktivitet at gå til med mit/mine børn
Så er dette hold for dig!
Holdet har både fri leg og styrede aktiviteter, der fordeler sig således:
kl.10.00-10.30: fri leg samt opstilling af redskabsbaner.
kl.10.30-11.30: En instruktør vil igangsætte styrede aktiviteter, lege og træning for forældrene (her er børnene vores bedste makker og "vægte")
kl.11.30-11.50: Fri leg
kl.11.50-12.00: Vi rydder banen op
På alle familieidræts hold opfordres alle medlemmer og deres børn til at tage del i både igangsættelse og oprydning af aktiviteter. På denne måde kan vi nå at få mest muligt ud af vores tid.
Vi har fokus på den motoriske udvikling i børnene og lader dem selv udfordre grænser i det tempo de finder tilpas.
Legene er tilpasset så både store og små har det sjovt og så laver vi redskabsbaner, hvor de kan få brændt noget krudt af samtidig med at de bliver udfordret motorisk.
Tiden vil også blive brugt på at sikre, at forældrene får noget god træning med sved på panden. Børnene bliver inkluderet i øvelser og aktiviteter, så alle deltagere får bevæget sig godt.
Vi er i Arenaen, som er den store sal i Prismen.
Hvor: Arenaen, Prismen, Holmbladsgade, Amager
Hvornår: Hver fredag fra d.20 februar til d. 26. maj kl 10.00-12.00 (Bemærk ingen undervisning i uge 7 og påsken)
Målgruppe: Børn i alle aldre og deres søskende og deres forældre
Instruktører: Christina, Tine og Rosita
Holdbetaling: Dette hold koster 120 kr. pr. person, da dette hold er et fast ugentligt indendørshold med pladsbegrænsning.
Har I spørgsmål så skriv til os på: info@familieidraet.dk