Bouldering i Prismen
Vi prøver kræfter med Familie Bouldering på klatrevæggen i Prismen i samarbejde med Primula Aalund, som er en dygtig klatreinstruktør.
Bouldering er en klatresport, hvor der klatres på lave klatrevægge.
Bouldering vil være holdets omdrejningspunkt. Der vil også være fokus på motorik, udvikling og sammenhold gennem lege og aktiviteter, som I kender fra Familieidræt, hvor børnefamilier er aktive sammen.
Hvor: Klatrevæggen 1. sal, Prismen
Hvornår: Hver tirsdag fra d. 24. oktober til og med d. 12. december
Målgruppe: Aktiviteterne vil være tilpasset børn i alderen 3-6 år.
Holdbetaling: Holdet er inkluderet i grundmedlemsskabet, og det er derfor gratis for medlemmer, der har betalt for et grundmedlemsskab.
Uden grundmedlemsskab: Hvis man ikke har et grundmedlemsskab, koster holdet 200 kr./familiemedlem for alle 8 undervisningsgange. Derudover er det muligt at booke prøvetimer på holdet. Det koster 25 kr./person pr. undervisning.
OBS! Husk at tilmelde både barn og forælder/voksen.
Har I spørgsmål, kan I skrive til os på: info@familieidraet.dk
Huskeliste: Hele familien må meget gerne møde omklædte og medbringe indendørs sko til klatring.